Af Kåre Fog.
Hvis man i oversigter over mange firmaer konstaterer, at de firmaer, der har en høj andel af kvinder i ledelsen, også i gennemsnit er firmaer med en ret god økonomi, så kan man ikke vide, hvad der er årsag til hvad.
Det kunne f.eks. være, at firmaer med god økonomi også er mere villige end andre til at ansætte kvinder i ledelsen.
Hvordan ændrer firmaers lønsomhed sig med flere kvindelige ledere
Skal man vide noget om hvad der er årsag til hvad, så kan man gøre det ved at se på, hvordan firmaers lønsomhed ændrer sig, når de får flere kvindelige ledere.
Det kan man undersøge ved at se på Norge.
I 2002 annoncerede den norske regering, at man ville indføre krav om mindst 40 % kvinder i bestyrelsen for børsnoterede virksomheder. Det blev vedtaget i 2003 som en henstilling, og i 2006 blev loven strammet, så de 40 % blev et krav, der skulle opfyldes senest ved starten af 2008. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer steg fra ca. 5 % i 2001 til 17 % i 2005, knap 30 % i 2006 og 40 % i 2008.
Hvis man skal undersøge, hvad virkning det har haft, må man sammenligne med en kontrolgruppe. Forskere har sammenlignet med ikke-børsnoterede selskaber, hvor kravet om de 40 % ikke gælder, og de har sammenlignet med børsnoterede selskaber i Danmark, Sverige og Finland, hvor kravet om de 40 % heller ikke gælder. De kan så f.eks. se, om lønsomheden i norske børsnoterede firmaer ændrer sig i årene efter 2003 på en anden måde end i andre firmaer i samme periode.
Man har konstateret, at der skete forskydninger ved, at ældre mandlige afgående bestyrelsesmedlemmer blev erstattet af relativt unge, kvindelige medlemmer, ofte med en relativt høj akademisk uddannelse, men med relativt ringe erfaring i virksomhedsledelse (Ahern & Dittmar).
Det øgede antal kvinder i de børsnoterede selskaber har ikke ændret lønsomheden mærkbart
I en sammenligning med norske ikke-børsnoterede selskaber, hvor andelen af kvinder i ledelsen har været ret konstant, fandt man ingen effekt: det øgede antal kvinder i de børsnoterede selskaber har ikke ændret lønsomheden mærkbart.
I denne opgørelse (Dale-Olsen 2014) og de følgende har man set bort fra firmaer i finanssektoren.
En høj andel af kvindelige ledere nedsætter firmaernes profit
En undersøgelse fra 2013 (Matsa & Miller) ser på både virksomheder i Norge med og uden børsnotering, og tilsvarende virksomheder i de andre nordiske lande med og uden børsnotering. Her finder man at en høj andel af kvindelige ledere nedsætter firmaernes profit. Det kan forklares med, at de kvindelige ledere holder tilbage med at skære ned på medarbejderstaben – de holder hellere på medarbejderne, også ved ordrenedgang. Det betyder større lønudgifter end i andre firmaer.
Også andre undersøgelser viser, at kvinder i de norske bestyrelser er mere interesserede end mænd i CSR – Corporate Social Responsibility. Det gælder emner som sikkerhed, sundhed og miljø. Kvindelige bestyrelsesmedlemmer er mere emsige end de mandlige med at overvåge direktørens handlinger. De bidrager til at reducere konfliktniveauet i bestyrelsen en anelse, men bidrager ikke til mere åbne diskussioner (Nielsen, Huse m.fl.)
Mindre profit, mindre overskud, lavere markedsværdi
En anden undersøgelse (Yang m.fl. 2019) sammenligner børsnoterede firmaer i Norge med tilsvarende firmaer i resten af Norden. De finder igen, at den øgede andel af kvinder i de norske ledelser fører til mindre profit, mindre overskud, og lavere markedsværdi / aktiekurs. Statistik set er det i gennemsnit sådan, at i en ledelse med fire medlemmer, vil en ændring fra at have 1 kvinde i ledelsen til at have 2, reducere det procentvise overskud med 12 % – altså en ret betydelig reduktion.
Både de og andre finder, at det øgede antal kvinder fører til en mere forsigtig politik og en bedre konsolidering, men altså samtidig lavere profit. Aktionærerne får således en lidt større sikkerhed, men et lavere afkast.
Kilder:
Ahern & Dittmar (2012):
https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1364470
Dale-Olsen m.fl. (2014):
https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13545701.2013.830188
Matsa & Miller (2013):
https://pdfs.semanticscholar.org/cb47/c48e88b7cf86aa0519145ec03dd61db55f65.pdf
Huse, Nielsen & Hagen (2009):
https://biopen.bi.no/bi-xmlui/bitstream/handle/11250/93254/JBE-04-2009-Huse_Nielsen_Hagen.pdf?sequence=1
Nielsen & Huse (2010):
https://s3.amazonaws.com/academia.edu.documents/42865504/The_Contribution_of_Women_on_Boards_of_D20160220-1593-1n4a4rn.pdf
Yang m.fl. (2019):
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1048984318303217#