Af Kåre Fog, biolog og forfatter. Han er indehaver af bloggen kønsdebat.dk.
Det har længe været en skrøne blandt feminister, at en undersøgelse af amerikanske symfoniorkestre viste, at hvis kvinder spiller bag et forhæng når de aflægger prøve, så har de større chance for at blive antaget som musikere, end hvis de spiller frit synligt. Åbenbart har bedømmelsesudvalgene en fordom imod en person, hvis de kan se at personen er kvinde.
Men når man faktisk nærstuderer den afhandling, der beskriver det (Claudia Goldin og Cecilia Rouse; 2000), viser det sig, at det passer ikke. Tværtimod, ved den indledende prøve var kvinders chance for at gå videre i vurderingen lidt MINDRE, hvis de spillede bag et forhæng. Kun ved meget kunstfærdige statistiske analyser og tvivlsomme antagelser kunne Goldin & Rouse nå frem til det modsatte resultat, og ud fra gængse kriterier er det resultat endda ikke signifikant.
Kåre Fog kritiserede afhandlingen på dansk i 2015, og i foråret 2019 skrev Jonatan Pallesen en kritik på engelsk. I oktober nåede kritikken frem til den kendte amerikanske feminist-kritiker Christina Hoff Sommers, som nu har udbredt den til et videre publikum.
Herefter burde ingen længere citere de falske konklusioner fra den afhandling.
Kåre Fog (2015): Humaniora – videnskab eller varm luft? – Side 356 – 359 heri.
https://jsmp.dk/posts/2019-05-12-blindauditions/?
https://www.youtube.com/watch?v=1HX1Ae-ZJgs