Af Kåre Fog, biolog og forfatter. Han er indehaver af bloggen kønsdebat.dk.
I en norsk undersøgelse har man undersøgt, om den børnehave, børnene gik i, havde indflydelse på hvor godt børnene efterfølgende klarede sig i skolen i 1.-3. klasse. Det eneste aspekt ved børnehaven, der havde en stor og statistisk meget sikker betydning, var andelen af mandlige pædagoger. En høj andel af mandlige pædagoger i børnehaven gav børn som klarede sig meget bedre i sprogfag i skolen, og noget bedre i regning. Der var derimod ikke grundlag for at antage, at personalets uddannelse, erfaring, stabilitet eller andelen med indvandrerbaggrund påvirkede børnenes kognitive udvikling.
En amerikansk undersøgelse af skoleelever i 8. klasse viser, at lærerens køn har væsentlig betydning. Hvis piger har en kvindelig lærer, så klarer pigerne sig lidt bedre i sprog og meget bedre i historie, end hvis de har en mandlig lærer i disse fag. Kvindelige lærere giver derimod dårligere resultater i matematik. Hvis drenge har en mandlig lærer, så klarer de sig signifikant meget bedre i matematik, og også noget bedre i naturfag. Lærerens køn har også betydning på andre måder: Drenge laver betydeligt mere uro i klassen end piger. Men hvis drenge har en mandlig lærer igennem ét år, så vil det halvere forskellen mellem piger og drenge i hvor urolige de er. Piger har en tendens til at mene, at naturfag ikke har nogen nytteværdi for dem; men hvis de har en kvindelig lærer i naturfag i ét år, så vil det stærkt reducere denne tendens.
I det tyske skolevæsen er der væsentligt flere drenge end piger, der dropper ud af skolen uden afgangseksamen. Og der er væsentligt færre, der afslutter skolegangen med studentereksamen. Der er dog store forskelle mellem de 15 tyske delstater på disse punkter. Når man analyserer det nærmere, finder man at der er en ret stærk og statistisk sikker sammenhæng med hvor stor en del af lærerne i den pågældende delstat, der er mænd. Og det viser sig, at jo højere andelen af kvindelige lærere er, jo dårligere klarer drengene sig. Hvor andelen af mandlige lærere er ca. 50 %, ligger drengenes andel af dem der tager studentereksamen ca 5 % under pigernes. Men hvor andelen af mandlige lærere kun er ca. 10 %, ligger drengenes andel ved studentereksamen 10 % under pigernes. Tendensen er signifikant.
Der findes ingen sikker forklaring på, hvorfor det skader drenge at have kvindelige lærere. Men man kan nævne, at kvindelige lærere har en tendens til at fokusere på sociale og emotionelle kompetencer, som især kommer pigerne til gode. Det bevirker, at mange drenge bliver koblet helt af. For når en lærerinde forsøger at opbygge en relation til sine elever, irriterer det mange drenge. Det interesserer dem ikke. De vil bare have at vide, hvad de skal gøre hvor. Det betyder samtidig, at lærerinderne opfatter drengene som uvillige til at samarbejde.
https://www.ssb.no/en/forskning/discussion-papers/_attachment/332823?_ts=1604982ebc8
https://www.nber.org/papers/w11660
Artikel af Schönig i
https://www.pedocs.de/volltexte/2011/3868/pdf/ZfPaed_6_2002_Diefenbach_Klein_Bringing_Boys_Back_In_D_A.pdf