BEHOVET FOR NYE MEDIER

Del artiklen her:

Ole_Hasselbalch.jpg

Af Ole Hasselbalch

I DR 2, Dagen udspillede der sig den 9. januar i år en duel mellem på den ene side Jeppe Juhl fra NewSpeek og på den anden chefredaktørerne for to af de etablerede medier, nemlig Poul Madsen fra EkstraBladet og Anna Libak fra Berlingeren.

Anna Libak undrede sig over behovet for nye medier, når bloggerne dér er de samme, som ”vi andre har betjent os af i årevis”.

Lad os lige lade det udsagn stå et øjeblik …

Taletid
Virkeligheden er, at de skribenter og debattører, Anna Libak taler om, ganske vist har kunnet komme på de traditionelle medier. Men kun med stort besvær og som regel under omstændigheder, hvor der ikke har været lejlighed til at tale ud. Og kun sjældent med budskaber, som var virkelig kildne. Deres tilsynekomst i de gamle medier har derved nærmest givet offentligheden indtryk af, at alle kommer til orde med alt relevant, uanset dette netop ikke er tilfældet. Deres optræden dér virker med andre ord i den forstand kontraproduktivt i forhold til publikum.

Undertegnede erindrer f.eks. kun én eneste gang, hvor det er lykkedes at komme fyldestgørende på TV 2 i egne ord med det, der var behov for. Og vi skal her helt tilbage til 1995, hvorTV2 holdt en såkaldt ”flygtningehøring”.

I DR radio, program 1, er det lykkedes én gang at komme ucensureret på live, nemlig i 2014 i ”Debatten”. Men det var i yderst begrænset omfang pga. tidsnød. Yderligere lykkedes det at komme på én – her mere fyldestgørende – gang i 2016 i lydradioens udsendelse ”Je suis Jalving”.

I 2015 og igen i 2016 lykkedes det også at komme i DR tv’s Deadline, nemlig om den såkaldt Dragsdahl-sag. Første gang dog karakteristisk nok kun i 5 ud af i alt 30 udsendelsesminutter. De øvrige 25 gik med indlæg fra personer, der snakkede uden om det centrale, og fra Dragsdahl selv. Studieværten Martin Krasnik tilkendegav ved den lejlighed for seerne, at der ikke var tid til at afsætte ti minutter til at lade mig forklare, hvad der overhovedet foregik inden for rammen af KGB’s såkaldte påvirkningsoperationer, Dragsdahl var en involveret i(!). Så seerne blev efterladt slige så forudsætningsløse på det punkt, som de hele tiden havde været. Det kan man så sætte i relation til de millioner af udsendelsesminutter, DR-tv har til rådighed.

Det er stort set aldrig lykkedes i de gamle medier at konfrontere de personer, der har været mest anledning til at afæske svar på kildne spørgsmål, f.eks. de ansvarlige politikere.

Mangelfuld offentlig debat
Det har på den baggrund været en lidelse at opleve, hvordan den offentlige debat gang på gang er fedtet rundt i irrelevante synspunkter og rene misforståelser om de forhold, man diskuterede. Endnu større har lidelsen været ved at opleve, hvorledes samfundet derved på centrale områder er blevet kørt af sporet, og der – som på udlændingepolitikkens område – er opstået enorme og sandsynligvis uoprettelige skader.

Det kan naturligvis diskuteres, hvad der er relevant og dermed viderebringelsesværdigt, og hvad der ikke er relevant. Skønnet herover tilkommer naturligvis også til enhver tid redaktionerne på de respektive medier.

Min påstand er imidlertid, at disse redaktioner i høj, omend varierende grad har fejlet og skønnet forkert.


Hold NewSpeek kørende:
Engangs-donation:

25 kr. om måneden:

Del artiklen her:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.