NewSpeek

ASTRID STUKCKELBERGER – WHO-WHISTEBLOWER

AstridStuckelberger
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Efter at have været i gang i godt et år med at finde ud af, hvad der er op og ned i (håndteringen af) Covid-19, forekommer det mig, at der er ved at tegne sig et stadig klarere billede. 

Den såkaldte pandemi med det digitale vaccinationspas som det helt overordnede mål er blevet brugt som et politisk redskab, hvor frygt, globalt koordinerede skræmmekampagner og kontrol (test, social distance, maskepåbud) har været nøgleinstrumenter – og hvor alt for mange mennesker, ikke mindst læger og andet sundhedspersonale, har tiet om de faktiske forhold. Af frygt? Af dumhed? Af uvidenhed? Af grådighed? Svaret blafrer i vinden. 

Efter de såkaldte vaccinationer er gået i gang har der været stille omkring følge- og bivirkningerne, der i øvrigt sjældent kommer lige oven på stikkene. 

Gene jabs
I parentes bemærket anerkender kritikerne af injektionerne ikke, at der er tale om vaccinationer i traditionel forstand, og kalder stikkene for ’gene jabs’, fordi stadig mere tyder på, at der er tale om genterapi – og altså eugenik. 

Heldigvis og gudskelov er der i det forløbne år også kommet stadig flere modige røster på banen, der sætter karriere og renommé på spil for at få sandhederne frem. Selvfølgelig ikke via de etablerede og statsbetalte propagandakanaler (herhjemme ikke mindst DR & TV2), men på en lang række alternative platforme. 

En af dem er Astrid Stuckelberger, der i denne korte video får ridset hele rædsels- og løgnescenariet op. Desværre på engelsk. 

*** 

Som perspektivering kan Lars Hedegaards ord om ondskab måske være til nytte?   

Ondskabens rige

Det har fremkaldt en masse kommentarer, at jeg har foreslået ondskab som forklaring på politikernes afvikling af Danmark.

Ondskab kan ikke forklares, med mindre man er teolog, og de er vist heller ikke enige. Ondskaben er en konstant ligesom termodynamikkens 2. lov. Vi må bare erkende, at den findes. Det fremgår jo også af Fadervor: Fri os fra det onde.

Mange har foreslået bedre forklaringer på politikernes, mediernes og kulturelitens adfærd: 

Taburetkløe, selvoptagethed, magtsyge, pengegriskhed, ansvarsforflygtigelse, dumhed, had til Danmark og endelig “divide et impera” – del og hersk, dvs. romernes politik med at sætte undertrykte folk op mod hinanden, så de selv kunne beholde magten. Og man kan ikke afvise, at Danmarks herskende klasse har tænkt i samme baner, som i snart et par generationer har medført landets opløsning i uforenelige parallelsamfund.

Det bliver indviklet, indtil man indser, at de ovenstående forklaringer blot er forskellige udtryk for ondskab.

Dumhed er tilsyneladende en undtagelse. Ingen er forpligtet over sine evner. Men hvis man er til noget i medierne, på Christiansborg eller i kulturlivet, må man være i besiddelse af en vis intelligens, som altså bliver brugt til onde formål.

*** 

Er Henry Kissinger, Dr. Fauci, Klaus Schwab, Bill Gates m.fl. onde mennesker? 

Hm!

Det spørgsmål vil jeg overlade til den enkelte at besvare……

Del artiklen her:
Exit mobile version