ANDRES PRUTTER LUGTER

Kenneth Roth

Af Birte Bune Smith. 

Den amerikanske leder af Human Rights Watch, Kenneth Roth, kommer til orde 5/2 i Berlingske med en international kommentar. Man forstår, at han må tilhøre Demokraternes parti, når han giver den nuværende præsident skylden for alt det, han nu ikke mere kan lide, som at “adskillige har med rette udfordret Trump-administrationens forkastelige adskillelse af børn og forældre på grænsen mellem USA og Mexico”.

Det er måske snarere et spørgsmål om, hvem der er præsident end om forkasteligheden, for der var ingen, der den gang klandrede Obama, da han indførte reglen, som fortsat er blevet fulgt.

Berlingske plejer at notere, hvem der er oversætter af fremmedsprogede artikler. Det glippede denne gang, og det kan han være glad for, selv om han bestemt ikke er ene om at oversætte det amerikanske “ billion” til billion på dansk.  Det er det ikke. Billion på amerikansk er lig med milliard på dansk. Og den danske billion, som faktisk findes, er en milliard med tre ekstra nuller bag.

(Læserbrevet er afvist af Berlingske)