AMPUTERET INTERNATIONAL KONFERENCE OM COVID-19

Ventegodt
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Vi var mange, der med glæde og forventning havde set frem til den annoncerede internationale konference om Covid-19 – med deltagelse af de allermest markante stemmer i den debat, der har fundet sted igennem det seneste år.  

Desværre fik konferencen et noget andet forløb end planlagt. Mange af paneldeltagerne, kom nemlig alligevel ikke til Danmark, fordi de blev truet. 

Sørgeligt, men sandt. 

Når big pharma bliver kritiseret og sat under angreb af kompetente kræfter, slår de tilbage. Med deres milliarder i ryggen. Og trusler virker som regel, når man risikerer job, karriere og sit gode navn i ytringsfrihedens og sandhedens tjeneste. Eller det, der er værre….

Var der nogen, der sagde Muhammed-tegninger? 

I skrivende stund (d. 17.5) er jeg vendt tilbage efter en udflugt til Nytorv, København, hvor arrangørerne, Danmarks Frie Fjernsyn, fastholdt at gennemføre konferencen med live streaming i barberet udgave. 

De forskere, som ikke selv så sig i stand til at møde frem, blev i stedet refereret og formidlet af andre.  

Stor tak til arrangørerne
Arrangørerne skal have stor tak for deres arbejde med at få stablet denne begivenhed på benene. Og for at de ikke bare smed håndklædet i ringen, fordi ’stjernerne’ ikke så sig i stand til komme. 

Langt bedre at gennemføre i den amputerede udgave.  

 

Del artiklen her: