Af Daniel Nordentoft & Tobias Guldager Andresen, Generation Identitær.
Lørdag d. 16. maj bragte Berlingske et dobbeltinterview [bag betalingsmur] med to af de mange ”debattører”, der for tiden forsøger at slå sig op på at have anden etnisk baggrund end dansk: Jens Philip Yazadani, og den hidtil uvalgte konservative EU-, FT-, og byrådskandidat, Ali Aminali.
I interviewet beskriver Aminali Generation Identitær i vendinger, som vi normalt kun kender fra den yderste venstrefløj – altså de folk, som overfalder os på gaden, opsøger os i vores hjem, chikanerer vores familier, osv. Noget der efterhånden har været godt beskrevet i diverse medier. Aminali vælger – uden i øvrigt at kvalificere eller uddybe – at kalde os for ”hipster-fascister”. Noget der står uimodsagt i interviewet.
I den anledning sendte vi et debat-indlæg til Berlingske, for det er naturligvis ikke i orden, at de lægger spalter til ubegrundede tilsvininger. Selv om det angiveligt er en borgerlig avis, var de ikke meget for at give spalteplads, så de ville kun acceptere er læserbrev på sølle 1.500 tegn, hvor vi kunne imødegå Aminalis beskyldninger. Det absolut mindste avisen kan tilbyde, for at de kan sige, at de har opfyldt deres forpligtelse. Debattørernes interview fik derimod rigeligt plads at brede sig på i avisen.
GI’s indlæg i fuld længde
Vi synes dog ikke, I skal snydes for vores indlæg i fuld længde. Derfor kan du læse det her:
“I Berlingske lørdag d. 16. maj i et stort interview med Jens Philip Yazdani og Ali Aminali omtaler sidstnævnte Generation Identitær som ”hipster-fascister”. Årsagen til interviewet var, at der i Gellerup havde været en række reaktioner på en aktion, vi lavede i Gellerup d. 9. maj, hvor vi hængte et 90 kvm. stort banner på en bygning i den stærkt islamiserede bydel med påskriften: ”STOP BØNNEKALD”.
Migranter og efterkommere i området reagerede ved at afspille bønnekald mod den lokale kirke, afholde offentlig fælles-bøn og køre i bil-korteger gennem gaderne, hvilket fik sat både bønnekald og problemerne med indvandringen på den politiske dagsorden endnu engang.
Aminali er en del af problemet, ikke af løsningen
At Generation Identitær skulle være fascister, er en absurd og grov påstand mod en ikke-voldelige aktivistgruppe for unge, der både taler for mere direkte demokrati og tager afstand fra totalitære ideologier. Aminali begrunder da heller ikke påstanden, men slynger det bare ud, ligesom andre tidligere har kaldt Danske Folkeparti og Nye Borgerlige for racister, nazister, osv. Det er nærmest blevet et uundgåeligt vilkår at blive beskyldt for disse ting, hvis man drister sig til at præsentere en grundlæggende kritik af den danske udlændingepolitik.
Når Aminali vælger at bruge ord om os, som vi mest er vant til kommer fra den voldelige venstrefløj, så har det nok sin årsag i, at han forsøger at bortlede opmærksomheden fra, at han er en del af problemet, ikke af løsningen.
Aminali har gentagne gange stillet op til valg for De Konservative, senest til EU-Parlamentet i 2019. Hans parti har en stor del af ansvaret for de migrantproblemer, Danmark døjer med i dag. Tilbage i 1983 stemte partiet således for den berygtede udlændingelov, der med ét slag gav alle verdens migranter rettigheder i vores lille kongerige.
Siden dengang har partiet da heller ikke været villige til at føre den nødvendige politik, der kunne hjælpe med at løse problemerne. I stedet har fokus været på at overholde internationale konventioner og at åbne grænserne for mere importeret arbejdskraft til erhvervslivets glæde – og til sorg for almindelige danskere.
Integration er ikke en farbar strategi
Aminali selv har da heller ingen reelle bud på noget, som ikke er prøvet tusinde gange før. Mens hans partileder lystigt skriver Facebook-opdateringer om, hvordan Den Store Bagedyst er godt for sammenhængskraften, så argumenterer Aminali for, at vi endnu engang skal forsøge at lave den helt rigtige integrationsindsats. Lidt social ingeniørkunst – så skal det nok gå. Men bil-kortegerne med unge mænd, der råber Allahu Akbar og får Gellerup til at ligne Gaza, påminder os om, at vi efter over fyrre års integrationsindsats er dårligere stillet nu end nogensinde før.
Problemet er den meget store – og stadigt stigende – andel af ikke-vestlige og efterkommere i Danmark. Integration er ikke en farbar strategi for så store menneskemængder, og det har de mange års omkostningstunge forsøg bevist igen og igen.
I Generation Identitær mener vi, at tiden er inde til at opgive tvangsmæssig vanetænkning og i stedet sætte hensynet til danskere over migranter. Udviklingen bør vendes, og politikerne bør arbejde for at lukke adgangen for asylansøgere, og for i langt højere grad at motivere de herboende migranter og efterkommere til at rejse tilbage til deres oprindelseslande, hvor de vil finde, at kulturen passer dem langt bedre. Det er dét, vi kalder remigration.
Remigration kræver en mentalitetsændring
Remigration kræver en mentalitetsændring: Vi skal holde op med at tro, at migranter er villige til at opgive skikke, religion og kultur for at blive som os. Det sker ikke, og hvorfor skulle de også det? I stedet skal fokus rettes mod at få alle dem, der ikke vil Danmark – det være sig islamister, kriminelle, illegale, afviste asylansøgere eller noget helt femte – til at rejse hjem.
De fleste i dag anerkender, at antallet betyder noget. Hvis man har en stor andel af folk med en meget fremmed kultur i sit land, så vil de vedblive med at præge landet i deres egen kulturs retning. Det er ikke raketvidenskab.
Dette faktum ændres ikke af poppede beskyldninger om fascisme fra Aminalis side, ligesom det ikke forsvinder ved hans oldnordiske snak om ”integration”. Vil man løse problemerne, så skal man skrue ned for skældsordene og i stedet tage fat om de demografiske ændringer og få gang i remigrationen.”