AFSLØRET

Lone Nørgaard - Aflsøret

En ex-muslim kaster sløret i både overført og bogstavelig betydning

 

Kvinder og fritænkere i traditionelle muslimske miljøer i Vesten arver en dobbelt byrde: Fundamentalisterne i hjemmet og i skolen på den ene side, på den anden sekulære venstreorienterede, der slår på ’det-er-muslimernes-kultur’ – altså at udøve vold, undertrykkelse, tørklædepåbud mv.

Erindringsværket “UNVEILED  [Afsløret] – How Western Liberals Empower Radical Islam” giver et rystende og hjerteskærende billede af de kræfter, muslimske kvinder er oppe imod, også i Vesten, hvis de vil kaste lænkerne. Herunder sløret!

Yasmine Mohammed er en canadisk menneskerettighedsaktivist, der kæmper for muslimske kvinders rettigheder. Hun er grundlægger af Free Hearts Free Minds, en organisation, der yder psykologisk støtte til ex-muslimer bosiddende i lande med muslimsk majoritet. ”Unveiled – How Western Liberals Empower Radical Islam” (2019) er hendes første bog. Endnu et link her kaster lys over forfatteren.