Af Lone Nørgaard.
Torsdag d. 4. juni 2020 kunne jeg i Berlingske divertere mig med en kommentar af journalist og forfatter Adam Holm (læs her – bag betalingsmur) med overskriften
”USA er i bund og grund et racistisk land. Ikke i sin forfatning, ikke i sine værdier, men i sin grumme virkelighed”.
Derpå følger manchetten: ” Det går ikke an at ignorere, at de brutale gennemtærskninger og nedskydninger af sorte ikke er en tilfældighed, men et mønster som udspringer af en fortid, man aldrig har bearbejdet og skjuler bag fraser om ”de fries land, de tapres hjem”.
Hvad der aktuelt har kaldt Adam Holm til tasterne er, at USA er i oprør efter George Floyds død under en anholdelse. En korrektion er dog på sin plads: Et USA i oprør i de STATSSTØTTEDE medier, hvis hovedmission er at puste til Trump-modstanden og hindre, at han bliver genvalgt som præsident. Alle midler, alle snavsede kneb, alle sorte sejl bliver sat til, fordi det er ubærligt for den multikulti-liberale position, som også Adam Holm bekender sig til, at skulle leve fire år mere med Trump i Det Hvide Hus.
Adam Holm er så meget indbegrebet af de statsstøttede DK-medier, at det gør helt ondt. Tænk at jeg engang havde tillid til ham, fordi han i modsætning til det massive flertal af journalister på DR, havde en anden uddannelse end håndværket journalistik, nemlig som historiker. Og viste et vist format ved at overtræde DR’s censur-instrukser vedr. Muhammedtegningerne og efterfølgende valgte at sige op som vært på DR’s i egen selvforståelse intellektuelle flagskib Deadline.
Løfte om en journalist med nosser
Den handling gav løfte om en journalist med nosser, der var parat til at gå op mod strømmen – en sjælden og eksotisk art inden for en profession, der ellers glimrer ved at bilde sig ind at være den 4. statsmagt. Vagthunden, der sidder i haserne på magthaverne. Skal man le eller græde over livsløgnen?
I virkeligheden er det store flertal dårligt uddannede og massivt indoktrinerede med såkaldt ’kritisk journalistik’ på Journalisthøjskolen, og alt for mange journalisters fremmeste kendetegn, ud over deres storhedsvanvid og tro på egen betydningsfuldhed, er frygten for at glide ud af ’det gode selskab’.
Adam Holm viste sig imidlertid at være alt andet end den løfterige undtagelse. Han kunne ikke klare kulden uden for ’det gode selskab’ typisk bosat i Københavnstrup, på Frederiksberg og i de nordlige forstæder.
Ja, han må siges lige siden sit fald fra de ærefulde tinder i januar-februar 2016 i opgøret med D(D)R at være faldet så meget til patten, at han er druknet i modermælk. Eller i feminisme-på-flaske – hvor feminisme kan oversættes til politisk korrekthed, ideologi og identitetspolitik.
Tænk at Danmark har en så ussel elite. Hvortil Adam Holm hører, når han vælger at marchere lydigt i takt med kammeraterne i det kulturradikale kleresi.
Automatsvar fra den historieløse offermanual
I dag – og med kommentaren i Berlingske – er Adam Holm tilsyneladende gået planken ud med automatsvar fra den historieløse offermanuals facitliste. Han slutter sit skriv:
”Drabet – det er, hvad det var – på George Floyd fremviser et hæsligt spejlbillede af USA, et billede, som vi gør vores bedste for at fortrænge. Men det går ikke an at ignorere, at de brutale gennemtærskninger og nedskydninger af sorte ikke er en tilfældighed, men et mønster, som udspringer af en fortid, man aldrig har bearbejdet og skjuler bag fraser om ”de fries land, de tapres hjem”.
Sludder og vrøvl.
Nå, dette udbrud er ren retorik, ikke argumentation. Jeg er ganske på det rene med, at jeg i ovenstående er gået mere efter manden end bolden. Normalt ekstremt usympatisk og useriøst og ukonstruktivt for debatten, men det har jeg gjort, fordi Adam Holm har fået lov til at få alt for stor indflydelse med fri adgang til de statsstøttede medier (pt DR og Berlingske) på en såre uheldig måde. Bl.a. fordi han demonstrerer udstrakt uvidenhed om de faktiske forhold i racisme-industrien i USA.
Så over til bolden
Så over til bolden. Hvis man i modsætning til Adam Holm har læst nogle af (sorte) Thomas Sowells bøger, så kommer en helt anden historie frem, der slet ikke handler om racisme.
En enkelt titel kommer her ”Black Rednecks and White Liberals” (2006) – men slå Sowell op på nettet. Der ligger meget stof og mange links fra et omfattende forfatterskab.
Kim Møller, Uriasposten, har bidraget til at perspektivere den slagsidebefængte nyhedsdækning af sagen i DK, bl.a. af Antifa (USA), som forsøger at ‘fremprovokere konfrontationer’ i et samarbejde med ‘Black Lives Matter’.
Kim Møller har posteret denne kommentar d. 1. juni 2020:
”Perspektivering: “Sorte står bag 40% af alle drab på politibetjente. De udgør… 13% af befolkningen.”
(…) bevogtes politistationer mm. rundt omkring i USA. I Oakland havde 53-årige Dave Patrick Underwood fredag til opgave at bevogte en retsbygning tæt på en floyd-demonstration. ‘Federal officer killed guarding courthouse near protest’, skrev Associated Press.
Christian Marcussen sætter skabet på plads med faktuel info, der sætter race-hysteriet i perspektiv. Sakset fra Facebook.
“Er der et generelt racistisk problem med hvide betjente, der dræber sorte? …
Hvis vi lige starter med det grundlæggende. Af de 1004 personer, der blev dræbt af politiet i 2019, var 23% af ofrene sorte. Da sorte kun udgør 13% af befolkningen er der tale om en klar overrepræsentation. Men sorte er også massivt overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Det kunne tænkes at være relevant.
Sorte står bag 39% af alle drab.
Sorte står bag 38% af al personfarlig kriminalitet.
Sorte står bag 40% af alle drab på politibetjente.
De udgør som sagt 13% af befolkningen.
Vi ved, at 90% af alle dem, som bliver skudt af politiet er bevæbnet. Og vi ved, at 90-95% skydes under et angreb på politiet. Så når uforholdsvis mange sorte skydes af politiet, er det også udtryk for, at uforholdsvis mange sorte er i bevæbnet konfrontation.
Men skyder hvide betjente så flere sorte? Nej.
Analyser af betjentene bag skyderi viser, at sorte- og latinobetjente dræber lige så mange eller flere sorte (afhængigt af studie), end hvide betjente gør. I NYC affyrer sorte betjente f.eks. deres pistol 3.3 gange oftere end deres hvide kollegaer.
Ny forskning fra Harvard har set nærmere på politiet i Houston, Texas og alle deres tilfælde af politi, der har skudt civile. Herunder ubevæbnede civile. Sorte betjente skyder både flere ubevæbnede sorte og især flere ubevæbnede hvide, end hvide betjente gør.
Studiet konkluderer desuden, at når der tages højde for demografien i området, demografien blandt betjentene, og om der er våben involveret at ‘we find no evidence of racial discrimination in officer-involved shootings’.
… det siger, at forskningen på ingen måde understøtter idéen om, politidrab kan klassificeres som hvid mod sort racisme. Det er en myte.“
Klar ommer
Må jeg varmt anbefale Adam Holm og hans desværre alt for mange ligesindede at krybe ned fra træerne i Kartoffelrækkerne, Hellerup og Gentofte og orientere sig andre steder end i de statsstøttede medier – og det gælder vel at mærke på verdensplan. (At både CNN og BBC lider af katastrofal ’bias’ ligesom DR kan læses bl.a. her).
Adam Holm kunne passende begynde sin informationsopsøgning her med samtalen mellem Larry Elder (også sort) og Dave Rubin, der i øvrigt netop har udgivet den læseværdige ”Don’t Burn This Book – Thinking for Yourself in an Age of Unreason”.
Derpå kan han fortsætte med Morten Uhrskovs blogindlæg med følgende indledning:
”Nu begynder den sande historie om George Floyd at træde frem
En ulykkelig død, og højst sandsynligt en uacceptabel handling fra politimandens side, men George Floyd var på stoffer og havde fem tidligere domme.
Hvad siger man til følgende handling? Man deltager i et hjemmerøveri mod bl.a. en sort, gravid kvinde, og man peger med en pistol mod den sorte kvindes mave.
Eller hvad med denne her? En obduktion af en afdød viser, at han havde både fentanyl og metaamfetamin i blodet. Fentanyl er et stof, der er stærkt smertestillende, ca. 100 gange stærkere end morfin. Metaamfetamin er tre til fem gange så kraftigt som almindelig amfetamin.
Man har vist gættet det. Obduktionen af George Floyd viste, at han havde både fentanyl og metaamfetamin i blodet, da han døde. Det var også ham, der i 2007 holdt en pistol mod en gravid, sort kvindes mave. Han nåede i øvrigt at få fem fængselsdomme, i 1998, 2002, 2004, 2005 og 2007.
Alt dette har den sorte amerikanske kvinde Candace Owens dokumenteret på youtube i en godt 18 minutter lang optagelse.
(…)”
Summa summarum: Adam Holms kommentar er en klar ommer. I hvert fald hvis han stadig har et barometer for sandhed med i rygsækken.
***
En serviceoplysning vedr. Thomas Sowells ”The Vision of the Anointed”,1995) (frit oversat til ’De Frelstes perspektiv’).
Bogen er en skarp kritik af den tankegang, der har ført til en række fejlslagne poliske beslutninger i USA siden 1960’erne. Hvad der er sket i USA, ser Sowell nemlig ikke som en række isolerede fejltagelser, men som den logiske konsekvens af et bestemt syn (’Vision’), hvis skyklapper og manglende respekt for de faktiske erfaringer i de levede liv fjernt fra skrivebordene og glastårnene har ført til katastrofer inden for bl.a. uddannelsessystemet, inden for bekæmpelsen af kriminalitet, og inden for retssystemet og familien. Han fremlægger stribevis af konkrete eksempler fra amerikansk politik og økonomi på fejl(be)slutninger, som viser sig at have fået helt utilsigtede skadelige virkninger. Et enkelt eksempel må række her: Den såkaldte krig-mod-fattigdom udmøntet i en række sociale programmer førte til det stik modsatte resultat. Antallet af fattige, som fik offentlig hjælp, blev mere end fordoblet fra 1960-1977.