Af Ruth Bering.
FREMMEDE: “Tænk, at man faktisk kan få asyl i Danmark, fordi man fra en gummibåd i Guineabugten har skudt direkte mod danske soldater, men selv endte med at blive taget til fange og efterfølgende sigtet for drabsforsøg”, skriver Kristeligt Dagblad (16.11).
Tja, danskerne er gode mennesker.
Hvad det koster danske skatteydere taler vi ikke om vel? Heller ikke, at der ifølge den socialdemokratiske indfødsretsordfører, Rasmus Stoklund i befolkningen er fuld opbakning til uddeling af danske statsborgerskaber.
Aktuelt drejer det sig i øjeblikket blandt andet om i alt 51 somaliere og ligeledes 51 afghanere for slet ikke at tale om 90 tyrkere, der nu står til at få dansk statsborgerskab.
(Den Korte Avis 14.11.) Fuld opbakning, siger ordføreren? Hvem har han fået den fra? Og når vi nu er ved det absurde: I den lille landsby Sandvad i Jylland skal 14 mordere, voldtægtsforbrydere og behandlingsdømte personfarlige migranter flytte ind i et tidligere plejehjem.
Mange af forbrydelserne er begået i Danmark, hvilket har skabt stor frygt og frustration blandt byens indbyggere.
Så noget må der gøres.
Et vagtværn, naturligvis.
Ja tak. Men nu kommer det absurde for vagtværnet skal ikke beskytte landsbyens beboere, nej, nej, det skal beskytte de nye personfarlige migranter mod de fæle danske landsbybeboere, der kunne finde på at sige grimme ting til tilflytterne.
(Ekstra Bladet 29.10.).
Og ved det nylige kommunalvalg var der skuffelse hos Rådet for Etniske Minoriteter, hvis forkvinde, Halima El Abassi, mener, at det går for langsomt med at få repræsentanter placeret i byrådene.
At navne som Jakob, Jens og Helle ofte prydede toppen af de fleste partiers kandidatlister.
Halima El Abassi var skuffet. Der manglede en Fatima, en Muhammed eller en Ali, siger hun.
Hvorfor det? Vi er vel i Danmark -endnu -selv om mindst 190.000 muslimer allerede i 2017 havde dansk statsborgerskab (Kristeligt Dagblad 9.5.2017) Visse danske politikere stræber ihærdigt efter at mangfoldiggøre Danmark.
Hvad har de egentlig tænkt sig? Men de er jo så dygtige til at administrere deres iværksatte mangfoldighed med alle dens økonomiske følger vist noget med ca. 90 mia. skatteyderkroner årligt ifølge Finansministeriet.
Som Margaret Thatcher sagde: “Problemet med socialisme er, at man ender med at løbe tør for andres penge.” Men de Radikale er altid friske med nye ideer. Således forkvinden Sofie Carsten Nielsens nylige multikulturelle valgkamp.
Et af hendes store håb under kampen var partilederens 23-årige protege og tidligere praktikant, det tyrkiske byrådsmedlem Hediye Dilara Pekerman Temiz.
(Frihedens Stemme 16.11.).
Over for Danmarks Radio tilkendegiver Hediye Temiz, at der skal hentes flere migranter -sandsynligvis fra muslimske lande -til ghettokommunen Albertslund, der ligger i Storkøbenhavn.
“På trods af, at vi har mange borgere med anden etnisk baggrund, bør vi (de danske skatteydere, red.) hjælpe de allersvageste”, erklærer hun.
Hvorfor skal pengene gå til nogen, der ikke vil Danmark, når vore egne svage og ældre har hjælp behov? -kunne man spørge.
Men Hediye Temiz kan være rolig. Migrantstrømmen til Europa eksploderer igen og gør Europa mere muslimsk (Den Korte Avis 29.11.).
For masseimmigration er den langsomme strøm af vand, som vedholdende eroderer vore kyster. Den giver sig ud for at være et humanitært anliggende, men dens sande natur er besættelse af territorium. (Viktor Orban i ” Europas Undergang”, Murray 2018) Men som forsvarsadvokat Klaus Ewald skriver: “Danmark er ingen øde ø, vi er en del af en større verden. Men vi er først og fremmest et land med en historie, som vi er forpligtet til at tage med i betragtning, hver gang vi vælger politikere. Hvis man sætter sit kryds ved mennesker, hvis primære tankesæt har til formål at fjerne kultur, religion og værdigrundlag, der under ét udgør Danmarks dna, så vil jeg opfordre til, at den folkelige forståelse og den juridiske vurdering af begrebet landsforræder fortolkningsmæssigt spiller en langt større rolle end hidtil. Det bør være den første indfaldsvinkel i enhver debat med mangfoldighedspartierne.” (24 NYT 9.11.2019).
Hvorfor skal pengene gå til nogen, der ikke vil Danmark, når vore egne svage og ældre har hjælp behov? -kunne man spørge.
(Artiklen har været bragt i Nordjyske d. 1. december 2021)