40 ÅRS FAKENEWS OM – SUND KOST?

Af Henrik Ræder Clausen

HenrikRClausen3.JPG

Siden Washington Post lancerede begrebet ”Fake news” (falske nyheder) og den falske historie om at Rusland hackede USA’s valg, er begrebet blevet diskuteret på kryds og tværs. Oprindeligt betød det enten direkte løgn eller Rusland-venlige nyheder, men der gik ikke lang tid før begrebet skiftede betydning til at dække ensidighed, manipulation og skjulte politiske dagsordener, og førte til en slags oprør mod de gamle medier. Store organisationer som USA, Tyskland, Facebook og Google har erklæret sig villige til at bekæmpe de såkaldte falske nyheder – hvordan det end defineres.

Men hvor effektivt er det egentlig at lade Staten fastslå, hvad der er sandt og falsk?

Der findes masser af sprængfarlige politiske emner, hvor forskellige organisationer kan skændes om, hvad ’sandt’ egentlig betyder. Her vil vi se på noget langt mindre kontroversielt, nemlig sund kost. Har Staten været i stand til at skelne mellem sandhed og fup, når det gælder at fremme sund kost og folkesundhed?

“En kalorie er ikke en kalorie.”  

Myter om fedt og kolesterol

I lang tid blandede Staten sig ikke i, hvad almindelige borgere spiser, eller hvad der er mere eller mindre sundt. Da englænderen William Banting i 1864 udgav sit hæfte ”Letter on Corpulence”, blev det solgt i store antal af englændere, der ville lære af hans eksempel: Banting var blevet så rund, at han ikke kunne bruge offentlige toiletter, og lægernes sædvanlige råd om mager kost og motion gav ham bare endnu mere appetit og flere pund på sidebenene. Først da han skiftede til mere fedt, mindre kulhydrat og nul sukker, raslede de overflødige kilo af, og han genvandt en god form.

Den viden beholdt vi i hundrede år, op til starten af 1960’erne, hvor der skete noget andet. Amerikaneren Ancel Keys, der havde arbejdet på soldaters feltrationer og andre vigtige ting, undersøgte stigningen i hjertesygdomme, og ville finde årsagen. Hans interesse faldt på mættet fedt, kolesterol og ’Middelhavsdiæten’, som han undersøgte i en berømt 7-lande undersøgelse, der blev en hjørnesten USA’s ”Dietary Guidelines”.

Væsentligt ved hans undersøgelse var, at hans data ikke var gode nok til formålet, at han ikke undersøgte sukkerforbruget, og at han kun kunne påvise korrelation, ikke årsagssammenhæng. Går man materialet grundigt igennem, forsvinder sammenhængen mellem fedtforbrug og dødelighed.

Andre undersøgelser gav umiddelbart samme konklusioner. Minnesota-undersøgelsen (et stort eksperiment fra 1968-1973) med flere tusinde deltagere, konkluderede at udskiftning af mættet fedt med flerumættet reducerede både kolesterol og hjertesygdomme. En tilsvarende australsk undersøgelse gav samme resultat – men nye analyser af dødsfaldene (British Medical Journal) har vist, at konklusionerne om at højt forbrug af mættet fedt fører til hjertesygdomme var forkerte.

Det kan så undre, at den tids modvilje mod mættet fedt fik politisk opbakning og blev til officielle statslige vejledninger, men presset for at gøre noget ved den stigende hjertedødelighed var stort. Derfor blev det svage videnskabelige grundlag brugt til politisk pres, udført af Senator George McGovern fra staten South Dakota. ”Dietary Guidelines” blev officiel amerikansk politik i 1977. Samme år startede fedmeepidemien.

Et paradigme bliver til

Med de politiske beslutninger blev det fastlået, at fedt er et helbredsmæssigt problem, mens sukker og andre ingredienser slap for mistanke. Disse tanker blev spredt via kostvejledninger i statslige institutioner, varedeklarationer, information til læger og kostvejledere, og blev fulgt af en bølge af fedtfattige madvarer. Lave fedtprocenter blev et salgsargument, hvilket igen forstærkede indtrykket af, at fedt er et sundhedsmæssigt problem. Hovedmålet for amerikansk kostpolitik blev at sænke andelen af fedt i kosten fra 40 % til 30 % – og det lykkedes.

Men sammen med kostomlægningen skete der noget katastrofalt: Folkesundheden styrtdykkede, særligt i USA. ”Livsstilssygdomme” som svær overvægt, Diabetes II, slagtilfælde og hjertesygdom voksede sammen med den faldende fedtprocent, og det samme gjorde udgifterne til medicin og sundhedsvæsen. Men den sammenligning mellem forventninger og resultater, der burde ske, blev ikke til noget, for hvem udfordrer en statslig vedtagen sandhed?

Dissidenter udfordrer paradigmet

I det daglige arbejde med patienter og deres sygdomme var der enkelte, der opdagede at paradigmet om fedt og kolesterol ikke holdt. Den mest kendte er nok Dr. Robert Atkins, der behandlede tusinder af patienter med livsstilssygdomme ved at ordinere en diæt uden sukker, meget lavt kulhydrat, og godt med fedt. Til almindelig forbløffelse virkede det: Atkins-diæten sænkede appetiten, førte til vægttab, og satte livsstilssygdomme i bero. Mange spurgte til det videnskabelige grundlag, men Dr. Atkins var ikke forsker, og havde ikke mulighed for at undersøge det til bunds.

Andre mennesker kom ind i billedet her, f.eks. Jeff Volek, nu professor på Ohio State University. Efter at have været elitesoldat og atlet i topklasse uddannede Volek sig til læge, og efter nogle års arbejde opdagede han, at han var overvægtig, træt og utilpas – han havde fået Diabetes II. Det er som bekendt en ubalance i kroppens evne til at omsætte sukker, så han holdt op med at spise sukker og andre kulhydrater, mens han undersøgte sagen. Til hans forbløffelse tabte han sig væsentligt, og symptomerne på hans sukkersyge forsvandt. Og hans kone, der hurtigt bemærkede at han ikke spiste kartofler længere, sagde: ”Du er jo gået på Atkins-diæten”, og gav ham Dr. Atkins bog om kost med lav kulhydrat. I dag er Jeff Volek en førende forsker og forfatter til flere bøger.

Dr. Robert Lustig, specialist i børnesygdomme på University of California, San Francisco, havde længe kæmpet med at forstå, hvordan fedmeepedemien ramte børn. Efter lang tids arbejde gik det op for ham at sukker, ikke fedt, var problemet: Sukker er ikke bare ”tomme kalorier”: Det har vigtige virkninger på sult, mæthedsfølelse, leverens tilstand og effekten af insulin – det hormon, der også bruges til behandling af sukkersyge. I foredrag som ”Sugar – the Bitter Truth” forklarer han, at sukker – specifikt frugtsukker – er giftigt, og direkte årsag til sukkersyge mv. Hans forskning har påvist, at sukker er direkte årsag til Diabetes II. Denne forskning følger han op med samarbejde med SugarScience.org for at retsforfølge sukkerindustrien, der har skjult sukkers skadelige virkninger – i stil med hvad tobaksindustrien har gjort.

Men den vigtigste af de anderledes tænkende er nok videnskabsjournalisten Gary Taubes, der i sin store bog ”Good Calories, Bad Calories” afslørede den dårlige forskning og de politiske rævekager, der førte til forkerte konklusioner om sundt og usundt, der stadig er tidens paradigme. Den prisbelønnede journalist brugte fem år på at gennemgå sundhedspolitikkens historie, og den statslige korruption af sund, videnskabelig tankegang, der har ført til tidens sundhedskrise. Hans tankegange og formuleringer (”A calorie is not a calorie” – forskellige næringsmidler har forskellige virkninger) bruges af mange andre forfattere, der har sat sig ind i problemerne.

Hvornår dør et paradigme?

Ud over de mange nutidige forskere, der er gået i dybden med især sukkers skadelige virkninger, har der også været friske analyser af gamle undersøgelser. Problemerne i Ancel Keys’ ”7-landes Undersøgelse” er nu velkendte, og burde være stof til eftertanke. Udgivelserne i British Medical Journal (2013, 2016) af nyanalyser af ældre eksperimenter viser, at lavere kolesterol giver højere dødelighed af hjerte- og kredsløbsygdomme. Dermed er det oprindeige grundlag for at betragte mættet fedt og kolesterol som skadeligt faldet bort. Det burde få konsekvenser.

Men dogmer falder ikke om og dør, blot fordi grundlaget for dem falder væk. Supermarkederne er stadig fulde af fedtfattige produkter, der er masser af opskrifter på fedtfattig mad og slankestrategier, og det er stadig normalt at bruge ganske lidt smør på grovbrødet, fordi smør opfattes som usundt. Marmelade, tørret frugt og honning bruger vi derimod rigeligt af – det er jo naturprodukter, og derfor en ’uskyldig’ måde at få sukker i kosten. Er den almindelige antagelse…

Paradigmet om at fedt (især mættet) er usundt, bliver også beskyttet af EU’s forbrugerlovgivning. For at beskytte forbrugerne mod fødevareindustrien, er der strenge regler for, hvad der må kaldes ’sundt’, og hvilke argumenter, der må bruges for det. Det forebygger, at producenter af fødevarer med f.eks. mættet fedt udfordrer de dominerende meninger med ny forskning – risikoen for ødelæggende retssager er simpelthen for stor.

Regulering kvæler den frie debat

For tiden eksisterer der et sært paradoks i forståelsen af, hvad der er sundt. Videnskabsfolk, der holder sig tæt til biokemi og forskningsresultater, holder foredrag og udgiver bøger, der bliver set og læst af mange. Dr. Lustigs foredrag ”Sugar: The Bitter Truth” er 90 minutters tung videnskab, men har alligevel næsten 7 millioner visninger på YouTube. Taler man med fagfolk indenfor medicin og fødevarer er det meget almindeligt at møde forståelsen af, at sukker – ikke fedt – er problemet – men den viden trænger kun langsomt igennem de gamle medier og hos politikerne.

Den mest effektive måde at gøre op med de gamle dogmer er formodentlig at fjerne reguleringerne af, hvad man må sige om sundhed, ikke mindst reguleringerne af kommerciel kommunikation. Det ville give virksomheder mulighed for at konkurrere direkte på argumentation, og lade forbrugerne vurdere argumenterne gennem deres valg i supermarkederne. Med moderne medier er det nemt at modsige dårlige argumenter, og i sidste ende er videnskab – ikke autoritet – det bedste argument.

Historien om kostpolitikkens afsporing er et vigtigt eksempel på, hvor galt det kan gå, når Staten bruger sin autoritet til at fastlægge, hvad der er sandt eller falsk. I en moderne verden er millioner af almindelige menneskers evne til at tænke rationelt et langt bedre værktøj til at skelne fup fra fakta, manipulation fra hæderlighed.

Det frie marked for ideer og viden kan genindføres

Den bedste kur mod ”falske nyheder” og anden falsk viden er at afskaffe statslige reguleringer (blasfemilove og meget andet), der bremser den frie debat og den frie konkurrence mellem ideer og viden. Ingen bør kunne true andre til at lade være med at sige sin mening eller fremlægge sine argumenter – vi har kun brug for beskyttelse mod svindel og anden kriminalitet.

Var du glad for denne artikel? Vil du gerne have mere at samme slags? Så giv forfatteren en belønning på MobilePay:

Kilder:

Willam Banting:

Ancel Keys og hans forskning:

Dr. Robert Atkins:

Dr. Robert Lustig:

SugarScience.org:

Professor Jeff Volek:

Videnskabsjournalist Gary Taubes:

Om problemer i tidligere analyser:

Andre vigtige artikler om kost og sundhed:

Comments

comments

6 Comments

  1. Tak til Henrik for en fornem artikel om statens evige og som regel falske blanden sig i borgernes tilværelse – Som oftest for at tage folks penge, men lige så ofte for at undertrykke og hetze mod befolkningsgrupper.

    I samme åndedræt kan vi nævne fake-news om:
    CO2 – Nitrat – Passiv rygning – RoundUp – A-kraft – Drikkevand – Brændeovne – Tunge løft – Klimaet – Økologi – Trump – ligeløn – nødvendigheden af indvandring – osv. I kan selv fortsætte.

    Bag det meste står socialisternes umættelige trang til at bestemme over folk. De vil have magt til at forpeste vor tilværelse. De liberale er ikke meget bedre.

  2. Enhver ved jo at vi skal have en vis portion fedt dagligt, men også at der skal spares på kulhydraterne. I øvrigt må det være op til folk selv at bestemme, hvad de har lyst til at sætte tænderne i.

  3. ERNÆRINGSVISE

    Hvad var livet uden gris?
    Kun en mørk og trist affære.
    Lad os synge grisens pris
    højt, så vi kan lære
    at ære dyret, der især
    smager godt som flæskesvær.

    (Musicalrettigheder forbeholdes)

  4. Hvorfor er kinesere så ikke fede, hvis kulhydrater er så dårligt. Alle sunde og raske befolkningsgrupper igennem tiden har levet af kulhydrat(stivelse: kartofler, ris, korn, majs, byg, rug osv.) Vi mennesker er biologiske planteædere, og vi ville dø af energi mangel hvis vi skulle jage dyr, så nej vi er ikke kødædere. Kød og mælkeindustrien har ført skylden over på sukker, og se bare på Dr. Atkins han døde som værende fed af hjertekar sygdomme. Kød og mælkeindustrien er iøvrigt skyld i at der er så meget forvirring omkring hvad der er den optimale kost for et menneske at indtage. Ellers kunne de jo ikke sælge noget.

    Kig hellere på kina studiet af Dr. Colin T. Campbell og forstå de store epidemiologiske studier og forstå vores biologi. Fedt og olie, kød, mælk og æg er årsagen til vores sygdomme. Der er aldrig noget vi har haft naturligt tilgængeligt for det er meget forarbejdet og svært at skaffe i naturen. Læger der behandler med en plantebaseret kost (altså rå veganisk kost), har været i stand til direkte at omvende diabetes, hjertekarsygdomme, demens osv. Jeg snakker her om læger som Dr. Colin T. Campbell, Dr. Esselstyn, Dr. John McDougall og Dr. Neal Barnard m.fl.

    • Hej Per
      Din beskrivelse af Dr. Atkins’ død er så faktuelt forkert, at jeg ikke vil bruge tid på dine andre ‘fakta’.
      Prøv i stedet at dykke ned i mine kilder, f.eks. Dr. Lustigs foredrag. Sukker er den store skurk i spillet, men industrielt mishandlet med er også meget problematisk. Foredragene med Lustig forklarer årsager og mekanismer i Diabetes II – der ganske rigtigt kan behandles mere effektivt med kost end med medicin.

  5. Der synes at forekomme et betydeligt aftryk af ‘pc’ (=politisk korrekthed/’lemmingeeffekt’) på samtidens ‘bevægelser’…økologi, veg(etari)anisme, klimahysteri mmm.!:
    Verden, Vesten, Europa, Danmark står over for langt større udfordringer end kost (og klima), men disse pseudoreligiøse ‘bevægelser’ får mediebevågenhed ganske ude af proportioner!

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*